NECAS A/S og Danish Aerospace Company A/S er stolte af at offentliggøre et strategisk samarbejde rettet mod styrkelse af Danmarks teknologiske evner og produktionskapacitet indenfor forsvars- og rumsektorerne.
Dette partnerskab forener to af Danmarks mest specialiserede teknologivirksomheder med ét fælles mål; at udvikle og producere avancerede teknologiske løsninger relevante på tværs af militær, rum og ekstreme miljø-områder.
Samarbejdet vil fokusere på at udnytte den unikke synergi mellem NECAS’ ekspertise indenfor produktion af elektronik til forsvarsindustrien og DAC’s verdensklasse ekspertise i udviklingen medicinsk- og trænings systemer, så vel som avancerede rumudstyr og medicinske teknologier til ekstreme miljøer. Sammen vil virksomhederne i fællesskab forfølge projekter omhandlende udviklingen og produktionen af robuste systemer udviklet og fremstillet med AS9100 certificering og, designet til brug i ekstreme miljøer på Jorden og i rummet.
”Dette partnerskab markerer et vigtigt skridt i vores strategi for at levere høj-præcisions løsninger til både militære og civile kunder” siger Peter Ladefoged, administrerende direktør for NECAS A/S. ”Vi ser en voksende konvergens mellem rum- og forsvarsteknologier, og er begejstrede over at bringe vores ekspertise til nye applikationer. Sammen med Danish Aerospace Company A/S kan vi accelerere udviklingen af systemer der er i stand til at præstere i nogle af verdens mest krævende omgivelser.”
”Dette er en unik kombination af evner. Med dette strategiske partnerskab kombinerer vi NECAS A/S’ højt avancerede elektronikproduktion og ”Box-Build”-kapacitet for serier på 10 til 10.000 enheder, med DAC’s ekspertise i fremstilling af mindre antal med håndlodning til den højspecialiserede rumsektor. Partnerskabet vil også bringe DAC’s AS9100 designekspertise indenfor mekanik, elektronik og software til den fælles portefølje. Dette vil give os mulighed for at forfølge nye muligheder i både forsvars- og rumsektorerne.” siger Thomas A. E. Andersen, administrerende direktør for Danish Aerospace Company A/S.
Om NECAS A/S
Necas er en dansk AS9100 certificeret elektronik producent leverandør med mere end 40 års erfaring. Virksomheden specialiserer sig inden for produktion af elektronik til kritiske løsninger til forsvaret og rumfart, så vel som til marine, offshore og industrielle sektorer.
Om Danish Aerospace Company A/S (DAC)
DAC er en AS9100 certificeret virksomhed der udvikler og opererer avanceret medicinsk udstyr og andet ingeniørarbejde primært indenfor forsvar, ekstreme miljøer og rum applikationer. Virksomheden leverer komplette ingeniør, produktion og tekniske services for dets kunder og har specialiseret erfaring i kunde-specifik design, udvikling, produktion, certificering, vedligehold, testning og drift.
Begge virksomheders kvalitetssystem er certificeret i henhold til BS EN ISO 9001:2015 og BS EN 9100:2018, det tekniske modstykke til AS9100D der er den anerkendte standard indenfor området.
For yderligere information:
Thomas A. E. Andersen, Adm. direktør, Danish Aerospace Company A/S - Mobil: +45 40 29 41 62, Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Peter Ladefoged, Adm. Direktør, NECAS A/S - Mobil: +45 30 65 46 00, Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Illustrationer:

Samlingen af en af DACs rumcykler til NASA. (Foto: DAC)

NECAS A/S automatiserede produktion. (Foto: NECAS)